|
Velkommen
hos
Sct. Georgs Gildet
i Hammel |

|
Idérammen for Pøt Mølle
Løbet 2004 ....>>
Sct. Georgs Gildet har i et tæt samarbejde med Hammel Rumfarts Center tilbudt at
stå for afvikling
af
denne spændende opgave, der deles op i 2 dele:
Lørdag nat
fra kl. 19:00 med afslutning søndag kl. 14:30 for spejdere over 12 år.
Søndag
formiddag fra kl. 09:00 med afslutning søndag kl. 14:30 for spejdere under 12
år.
Hammel Rumfarts Center (HRC) har anmodet spejderne om at hjælpe
med at
opspore tegn på særlige
aktiviteter i området efter et formodet
rumskibs-styrt.
HRC
etablerer i weekenden 27.-28. marts 2004 en afdeling af sit nye
rumfarts center i Engedal.
Det har nemlig vist sig nødvendigt at sende spejdere ud
i skovene omkring
Hammel for at undersøge virkningerne efter det nedstyrtede rumskib.
Der er modtaget flere informationer om ulykken, og det
er derfor meget
vigtigt,
at spejderne holder sig orienteret om udviklingen i løbet af den
kommende tid.
Især natten til søndag 28. marts 2004, når
sommertiden begynder, vil der
blive
stillet store krav til spejderne, når opgaven for alvor går løs.
HRC,
medlemmer af Sct. Georgs Gildet og nogle af spejderlederne har
fundet frem til nogle særlige opgaver, som spejderne skal forsøge at løse.
På natløbet, der starter lørdag, den 27 marts 2004
klokken 19:00 skal spejderne være klar over,
at opgaverne vil blive meget omfattende og
spredt i et større område,
hvorfor der skal medbringes
fuld udrustning og udstyr til overnatning i det fri.
Det kan endnu ikke siges,
hvor det vil være sikkert at overnatte…
Afsluttende opgave søndag formiddag med parade klokken
14:30 i Engedal sammen med øvrige
deltagere på Pøt Mølle Løbet 2004.
Søndagens løb for spejderne under 12 år foregår
også i skoven ved Hammel og strækker sig fra
kl. 09:00 med opstarten i Engedal til afslutning samme sted klokken 14:30
Har DU lyst til at deltage i dette eventyr, er det nu, OG
SENEST 1. MARTS 2004, at du skal
tilmelde dig hos din leder eller her på Hammel-Gildets site på internettet.
Du bør i egen interesse se nærmere her!
- Venlig hilsen & på gensyn,
Sct. Georgs Gildet i Hammel
|