Tilbage til Startsiden
Vore aktiviteter
Vor kalender
Info om gildet
Kontakt os
Gammel-Uglen
Pøt Mølle Løbet
Debatten
Gildesider
Links til andre

 

Klik her og se sidste nyt!
Begivenheder

Velkommen hos
Sct. Georgs Gildet
i
Hammel

Sagnet om Sct. Georg

 

Nedennævnte artikel er indleveret til Gammeluglen (og senere lettere tilrettet)::
Gammeluglen i nettet.

Sct. Georgs Gildet i Hammel har nu været at finde på det verdens-omspændende internet siden 2002. 
I starten på på en ikke-kendt side. Men officielt har vores site været fuldt funktionsdygtigt her på dette sted fra 1. februar 2003  - for nu at have en dato at gå ud fra!

Egentlig troede jeg, det var meget længere tid siden, vi startede, men det må være de mange opdateringer, der skal til for at holde hjemmesiden ajour, der spiller et puds…

Og hvad har der så været at se på hjemmesiden i de forgangne snart 2 år?

Ja, som I kan se nedenfor (jeg ved godt, at det ikke er til at se i bladet) så kan man fra alle sider klikke sig ind på:

  • Vore aktiviteter, en beskrivelse af de arrangementer, Gildet har stået for i tidens løb.
  • Kalenderen, hvor du kan læse om kommende møder og lignende – foruden den gamle kalender med henvisning til både beskrivelser, fotos og eksterne links
  • Information om vores eget gilde
  • Telefonliste på gruppeledere og udvalgsformænd
  • Henvisning til andre gilder

Endvidere kan man fra forsiden klikke sig ind på siden om Engedal, hvor der findes omtale af de seneste 2 arbejdslørdage. Der er lidt om hestemarkedet og sommerudflugten samt også helt aktuelle oplysninger om fx indsamlingen til Dansk Flygtningehjælp og Fredslys-arrangementet.

Udover beskrivelser af Gildets gøren og laden gennem årene har der også været udgivet gildemester- og fredslystaler – foruden en særlig afdeling i anledning af Fellowship og ISGFs 50 års jubilæumsarrangement med foromtale, tilmeldingsformular og "referat". Tilsvarende har hjemmesiden været brugt ved de seneste 2 års Pøt Mølle Løb, og målingerne viser, at der er et markant større besøg på hjemmesiden, når disse begivenheder løber af stabelen.

Hvis hjemmesiden anvendes optimalt, vil man kun være et museklik fra de seneste nyheder!

Læs Gammeluglen nr. 2, oktober 2004 herMan kan fx forstille sig, at papirudgaven af Gammeluglen overføres til det elektroniske medie og således er tilgængelig i Grønland eller Frankrig på selv samme tid, som bladet uddeles på et gildemøde.

Selvfølgelig kan man ikke gemme den elektroniske Gammeluglen på samme måde som man kan med papirudgaven, men til gengæld findes der mange flere fordele ved denne udgave, som jeg kunne forestille mig være en udgivelse som en .pdf-fil, som kan "læses" af alle PC-ere, der har installeret programmet, Acrobat Reader, eller et tilsvarende produkt. Klik her og læs sidste nummer.

(Ja, det kan I jo ikke, men gå ind på hjemmesiden og find denne artikel – så kan I.)

Når bladet findes elektronisk, kan man bruge søgeknappen og finde det, man lige mangler. I dag skal man have alle bladene frem, hvis man ikke lige kan huske, hvor det nu var, det stod – det man lige skulle vide noget om…

Nu ved jeg godt, at det noget mere hyggeligt at sidde i petroleumslampens skær og læse i Gammeluglen, end at sidde for sig selv og knokle rundt på PCens tastatur og stirre sig halvblind på skærmen! Begge dele har sine fordele og ulemper og vil ikke endnu kunne erstatte hinanden.

Den dag kommer måske, hvor pc-skærmen bliver tynd som papir, og er online med internettet…

Har Sct. Georgs Gildet i Hammel brug for at være på Internettet? Vil vores hjemmeside blive brugt af medlemmerne og vil interesserede kunne finde vores hjemmeside? Mange spørgsmål, som ikke let lader sig besvare. Vi ved, at hjemmesiden bliver besøgt et par gange om dage i gennemsnit. Det er nok ikke helt nok, men der skal jo også være en grund til at surfe ind på sitet.

Jeg kan forestille mig, at vores hjemmeside fremover bruges på 3 fronter:

  1. Som generel information til alle og enhver, der gider åbne for siden.
  2. Som "værktøj" i forskellige proaktive sammenhænge, fx Pøt Mølle Løbet.
  3. Som dokumentformidler, fx referater, fotos o.l. som kun medlemmerne har adgang til.

Der er mange andre muligheder at anvende internettet på. Det er fx muligt at oprette et diskussionsforum, så man kan komme med sin mening om dette eller hint.

Men inden man går i gang med sådanne aktiviteter skal der jo være enighed om, at vi anvender dette medie – og hvis bare et medlem er uden PC eller ikke synes om at bruge en PC, ja så vil det jo begrænse mulighederne.

Et sted her i bladet kan I se indbydelsen fra Gruppe 3 til Gildemødet 2. februar 2005. Prøv at se de muligheder, der er i den tilsvarende annonce på hjemmesiden – Og det er kun min fantasi, der har sat begrænsningen!


Jeg er sikker på, at redaktøren af papirhensyn har forkortet i mit indlæg – det er der heldigvis ingen grund til på internettet – der er plads nok!

Gildehilsen fra

Alex Ravn

 


  Siden er  opdateret den 20. september 2009 - Har du spørgsmål til siden, så kontakt webmasteren eller gildemesteren.

Chart.dk Her fortsættes til Landsgildet